Weekendtur Med Gutterne

Her i klubben er målet et godt fællesskab, og da et par medlemmer for 3 måneder siden under træning talte om at tage en forlænget weekend til Spanien begyndte snakken hurtigt at gå.

Vi fandt ud af at vi næsten alle var Barcelona fans og bestemte os derfor hurtigt at at mikse en tur ned og se fodbold hvorefter vi ville på stranden og se om vi kunne fange nogle bølger eller bare nyde de varmere temperaturer.

Det blev til en tur her i August hvor vi så hjemmekampen Real Betis vs. FC Barcelona. I kan selv gætte hvem der vandt, det var måske også en lidt for let kamp at komme ned og se men det var stadig hyggeligt at stå og se dem man følger hjemme på fjernsynet.

Turen går til Barcelona

Stemningen var helt i top og med 2 klasse mål fra FC Barcelona kunne stemningen næppe blive dårlig. Vi tog på stranden resten af dagen og nød et par kolde øl i vandkanten inden vi næste dag havde lejet en bil og turen gik ud for at finde nogle bølger.

Rejsen blev arrangeret med hjælp fra artiklerne på  boldrejser.dk og efter et par tips fra ejeren af siden Victor begav vi os ud i at bestille turen. Selvom jeg var lidt stresset over at skulle bestille en tur for 5 mand gik det helt fint og da vi selv bestilte turen kunne vi let få de ekstra dage, et fly der passede osv.

Hitting the waves

Cirka 2 timer nord for Barcelona ligger den lille by Palmós og surf området La Fosca, det er ikke kendt for at være det bedste i Europa, men temperaturen var dejligt høj og det var det tætteste på Barcelona.

Vi var heldige at komme en dag hvor der var bølger nok til at vi kunne Windsurfe og efter at have brugt 2 timer i bilen der op og 1 time på at leje udstyr var vi klar til at stå ud på bølgerne.

Der var mange mennesker på stranden og inden turen den næste dag gik hjem nåede vi en tur i byen i den lille strandby og mødte en masse dejlige mennesker.

Alt i alt en hyggelig forlænget weekend hvor vi var 5 fra klubben der delte en god oplevelse. Samlet set brugte vi hver især omkring 5000,- inkl. mad og drikke.

Jeg håber fremover at folk i klubben tager på flere ture sammen, om det er en weekend med fodbold og surf, en tur til Cold Hawaii eller en surf camp i Marokko er underordnet, det handler om at komme ud og hygge sig sammen.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *