På Besøg i Copenhagen Cable Park

Der er fart på når den udspændte wire trækker dig over et hop med 30 kilometer i timen, og det er ikke kun for de hårde wakeboard drenge, der er en dejlig atmosfære af både begyndere og øvede på banen. Vil du gerne i gang med en sport på vandet er Copenhagen Cable Park det bedste sted at starte, med muligheder fra nybegynderen der aldrig har stået på et wakeboard til den øvede der er med i konkurrencer.
Det var her der i 2007 åbnede den første kabelpark i Danmark som siden også har fået en i Hvide Sande, et slaraffenland for surfere med en lille strand, hyggelig musik, mulighed for at købe mad og leje udstyr og så er det ellers bare at hoppe på boardet og ud i vandet hvor man imellem de 6 stolper trækkes afsted med 30 kilometer i timen.
Der er altid gang i den på banen og køber man et sæsonkort kan man hver onsdag få tips og tricks fra nogle af de professionelle, eller deltage i girlsnight eller et af de mange andre events der løbende afholdes på banen. Vi forsøger månedligt at afholde en dag hvor vi tager der ud og får indgangen til grupperabat prisen.

Se her under en video fra banen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *