Lad os lære at windsurfe sammen hos Copenhagen Surf School

Vil du med ud og lære at windsurfe i 2018? Vi har forespurgt en eksklusiv dag hos Copenhagen Surf School og hvis vi kan fylde et hold med 6 personer til d. 3. Marts 2018 så kan vi få det til en lidt lavere pris på 499,-
Vi lover at lige meget hvor mange der tilmelder sig, så vil vi afholde dagen, men er vi mindst 6 kan vi få det eksklusivt for medlemmer af klubben.

Selve eventet foregår i Amager Strandpark, hvor gutterne fra Copenhagen Surf School vil undervise os i 3 timer og sørge for at alle der går derfra kan finde ud af at windsurfe. Det handler om at komme der ud, mærke vinden i håret og lære alt det basale imens vi har det sjovt.

Du vil lære at stå sikkert på brættet, og surfe frem og tilbage samt vende. Du vil naturligvis også lære hvordan du kommer op hvis du vælter og et par tips & tricks så det ikke sker så ofte.

Når vi har været på dette kursus er vi klar til sammen at tage ud og surfe enten på Amager eller fra Valbyparken senere på året!

Der er tilmelding senest d. 1. Januar 2018, igennem kontaktformularen her på siden

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *